I dag skriver undervisningsministeren om sin bekymring for dén del af de unge, som stadig ikke er i job eller uddannelse:
”20.00 unge under 25 Ã¥r er i dag pÃ¥ kontanthjælp. Dét er et usædvanligt højt tal, som vi ikke skal acceptere. I øjeblikket betyder den finansielle krise, at flere mister deres arbejde. Dét skal vi udnytte til at sikre, at de fÃ¥r en uddannelse, de kan bruge senere. For tiden begynder flere pÃ¥ AMU, ungdomsuddannelsescentre og lignende. Dét er en glædelig udvikling. Samtidig kan det være med til at opfylde mÃ¥lsætningen om, at 95% af de unge i 2015 fÃ¥r en ungdomsuddannelse.
Vi skal sørge for at lave forebyggende indsats, så de unge ikke bliver tabt i systemet. For nogle unge er det bedste at komme ud i en læreplads, et job eller et trainee-forløb, der måske senere kan føre til uddannelse. Et godt redskab er den moderniserede erhvervsgrunduddannelse (egu). Hér kan unge, der kan have svært ved at gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse, få skræddersyet et uddannelsesforløb, så det passer til netop deres behov. Dét vil give de unge en indgang til arbejdsmarkedet eller den videre uddannelse.
Kommunerne har pligt til at tilskynde de unge til at komme i gang med en uddannelse. Indtil den unge bliver uddannelsessøgende, har kommunen mulighed for at stoppe kontanthjælpen. Og hvis den unge falder fra uden at begynde på noget andet og uden rimelig grund, kan kommunen sige nej til kontanthjælp. Disse muligheder skal udnyttes.
De unge, der dropper ud af uddannelserne uden at finde et job eller gå over til en anden uddannelse skal have et kærligt skub. Hvis de passer deres skole, får de løn, men gør de det ikke, skal de ikke bede om penge. Så må de finde et job eller vise initiativ til at søge en uddannelse.
Vi skal sørge for, at der ikke bliver et tomrum for de unge. De skal i gang med enten en uddannelse eller et job.
Holstebro Kommune har i samarbejde med UU-Nordvestjylland indledt en lovpligtig ”aktiv kommunal indsats” over for de unge, der ikke fortsætter direkte i en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Indsatsen bestÃ¥r blandt andet af ansættelse med løntilskud, mentor-støtte eller praktikforløb med dusørløn til eleven, hvis forløbet tjener som forberedelse til for eksempel EGU. Hér er mÃ¥lgruppen især udsatte unge, der eksempelvis har misbrugsproblemer. Denne indsats er med til at forebygge og sikre, at ingen unge stÃ¥r uden uddannelse eller job. Det er sÃ¥danne indsatser, jeg gerne vil se flere af.
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at vi målretter vejledningen på UU-centrene (Ungdommens Uddannelsesvejledning) meget mere. Frafaldstruede elever skal opsøges, vejledes og hjælpes.
Hvis vi ikke forventer en indsats, siger vi til den enkelte: ”Dig venter vi os ikke noget af”. I stedet skal vi sige: ”Vi vil gøre alt for at hjælpe dig til at finde et job eller en uddannelse”. Det dÃ¥rligste, man kan gøre for de unge, er at lægge dem pÃ¥ en hylde pÃ¥ kontanthjælp.”
Skrevet af undervisningsminister Bertel Haarder (V) i Aarhus Stiftstidende d. 12. april
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof