Venstres Michael Aastrup Jensen fortæller hér om en meget konkret fordel, det danske medlemskab af EU til sommer kommer til at betyde:
”Indimellem møder jeg vælgere, der synes, at emner som handel og kriminalitetsbekæmpelse er meget abstrakte i forhold til deres hverdag og efterlyser i stedet nogle mere hÃ¥ndgribelige fordele ved EU.
Jeg medgiver gerne, at nogle af EU-medlemskabets positive sider bedst lader sig aflæse i en statistik, men der er faktisk også områder, hvor den enkelte borger ganske konkret kan mærke forskellen ved, at vi er medlem af EU.
For eksempel sikrer en ny EU-aftale, at mobiltaksterne for sms`er mellem EU-landene fra og med d. 1. juli kun må koste dét, der svarer til en krone, mod tidligere 2,50 kroner pr. sms. Dét er en konkret besparelse, som er til at tage og føle på.
Desuden forventes det, at også prisen for at sende data via mobiltelefonen hjem fra et andet EU-land vil falde. Dét skyldes, at loftet for prisen på en megabyte, som teleselskaberne må kræve fra hinanden, sænkes til en halv euro, hvilket i sidste ende kommer forbrugerne til gode.
Og hver en krone sparet, er som bekendt en krone tjent. Mere konkret kan det næsten ikke blive.”
Skrevet af V-folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen i Randers Amtsavis d. 6. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof