En mand fra udkanten af Aarhus har svært ved at dele transportministerens begejstring for de nye modulvogntogs færdsel på Djursland. Han skriver:
”Transportminister Lars Barfoed udtaler i anledning af grønt lys for modulvogntog til Grenaa Havn fra d. 1. september, at ”med den nye store trafikaftale har vi fÃ¥et transportpolitikken drejet ind pÃ¥ et grønt spor, samtidig med at vi fastholder en infrastruktur i verdensklasse”.
Begrebet ”grønt” er blevet slidt og falmet. Derimod kan der ikke være tvivl om, hvad blÃ¥ trafik er; det er naturligvis skibsfart.
Mens ø-riget Danmark har satset ensidigt på motorveje, broer og biltrafik, har man andre steder i Europa udviklet skibsfart, specielt skibe til sejlads på floder og kanaler, har elektrificeret jernbanerne og udviklet systemer til omladning mellem skibe, godstog og lastbiler. Tyskland har pr. januar i år forhøjet den såkaldte Maut (afgiften for lastbiler på tolv tons totalvægt og derover); disse afgifter kanaliseres over i skibsfart og jernbaner. I Danmark gør vi det stik modsatte.
Et modulvogntog kan i princippet betragtes som en sættevogn, der via en dollye converter er tilkoblet en kærre, hvilket øger nyttelasten med 6-7 tons, en sættevogn kan maksimalt laste 32 tons. Derved øges også dødvægten til 20 tons, og brændstofforbruget øges til 50 liter pr. 100 km, hvilket gør tomkørsel med modulvogntog meget dyrt og energikrævende.
En sættevogn og en 45 fods container kan stort set laste det samme og rumme det samme, og et godstog kan køre med 41 stk. på to-akslede godsvogne med et forbrug på 7-8 liter diesel pr. styk, altså 1200 tons gods transporteret med op til 120 km/t for 0,25 liter pr. tons. Hvorimod et modulvogntog behøver 1,25 liter pr. tons og maksimalt må køre 80 km/t. For at undgå for mange decimaler er brændstofforbruget angivet i liter på 100 km. Når jernbanerne er elektrificerede, og strømmen produceres med biomasse og i øvrigt vand- og vindkraft, kan man tale om grønne spor.
Transporteret med godsvogne og færger slider de tunge lastbiler ikke på veje og broer, de udgør ikke nogen sikkerhedsrisici for andre trafikanter, energiforbruget er lavt og dermed er miljøbelastningen også lav.
”Kommittéen for en fra Randers udgÃ¥ende østlige Jernbane”, som i 1970 udgav ”Udvalgsbetænkning om en jernbane fra Randers til Grenaa”, fik gennemført jernbanen Randers-Grenaa, Ã¥bnet august 1976. Den var tænkt som en transitbane Randers-Grenaa, sÃ¥ledes at Randers kunne stÃ¥ sig i konkurrencen med Aarhus, men det blev ikke til noget med en færge Grenaa-København. GenÃ¥bnes banen RyomgÃ¥rd-Randers, kan godstog klare trafikken, hvorved modulvogntog vil være overflødige. At der ikke er nogen baneforbindelse mellem byer som Randers og Grenaa, kan ikke kaldes ”infrastruktur i verdensklasse”. Det er infrastruktur i samme klasse som et u-land.”
Skrevet af Erland Egefors fra Højbjerg (og fork. af red.) i Djurslands Posten d. 10. marts
Kilde: Djurslands Posten
sof