En sjællænder har skrevet følgende om en ting, han har opdaget i en bog om flygtninges behandling efter 2. Verdenskrig, som folk fra Grenaa bør være stolte af:
”I de sidste mÃ¥neder af 2. Verdenskrig søgte ca. 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Heraf var 70.000 børn under 15 Ã¥r. Disse børn var i en elendig forfatning, og mange havde livstruende sygdomme.
Danskere var på dét tidspunkt så hadefulde mod alt tysk, at man ikke anså flygtninge som mennesker i nød, men som fjender. Også børnene blev anset som fjender og nægtet lægebehandling på mange af landets sygehuse!!
På grund af dette og på grund af den katastrofale humanitære situation i flygtningelejrene døde i 1945 13.000 flygtninge, hvoraf 7.000 var børn under 5 år.
Hvordan kan børn være fjender??? Børn var og er og bliver aldeles uskyldige i dét ragnarok, de voksne forårsager. Men sådan tænkte Dansk Lægeforening og Departementschefstyret ikke, som udsendte forskellige diskriminerende retningslinjer, når det gjaldt lægehjælp og behandling af tyske flygtninge lige efter verdenskrigen.
Hér er det, at Grenaa Sygehus skiller sig ud fra de øvrige sygehuse. Hér nægtede man at diskriminere tyske patienter, og disse blev behandlet pÃ¥ lige fod med danskerne. Læge Kirsten Lyllof, Institut for Historie, Københavns Universitet, skriver i en ny bog ”Barn eller fjende?” bl.a.:
”Jeg har gennemgÃ¥et samtlige journaler fra sÃ¥vel tyske som danske patienter pÃ¥ Grenaa Sygehus i 1945 og fundet, at de tyske patienter fik en fuldt tilstrækkelig behandling!”
Personalet pÃ¥ Grenaa Sygehus og borgerne i Grenaa kan i sandhed være stolte af deres sygehus, som vovede at gÃ¥ imod den ”offentlige mening” og direktiverne fra oven, men behandlede alle lige uanset herkomst.”
Skrevet af diakon Poul Markus Boldt fra Sorø (og fork. af red.) i Djurslands-Posten d. 3. marts
Kilde: Djurslands Posten
sof