Forfatteren Sven Skovmand fra Stenvad stiller op til Europaparlamentsvalget for Folkebevægelsen. Han er faldet over et indlæg forleden fra Randers` ex-borgmester, der påstår, at Danmark kommer til at nasse på vores naboer, hvis vi sætter kronekursen ned. Hertil svarer Skovmand:
”I indlægget ”Nasse pÃ¥ naboen” i Randers Amtsavis d. 13. februar hævder Michael Aastrup Jensen fra Venstre, at fastkurspolitikken over for euroen er til gavn for dansk økonomi. Ja, han antyder nærmest, at det vil være umoralsk at nedskrive kronen.
Men Aastrup Jensens indlæg bygger på en misforståelse. Han mener åbenbart, at an fast kurs over for euroen er det samme som en stabil valutakurs. Og dét er den overhovedet ikke.
Vi sælger jo til mange andre lande end eurolandene. Og vigtige lande som England, Sverige og USA har i dag en markant lavere kurs, end de havde før i tiden.
Det kan man se i Danmarks Nationalbanks kvartalsoversigt 4/2008. Af dén fremgår det, at den reelle effektive kronekurs i oktober 2006 var 10,4% højere, end den var i 1980.
Hvis vi lader kronen flyde, og dét fører til, at den bliver 10% mindre værd, vil det altså blot genetablere de forhold, der gjaldt i 1980. Og dét kan på ingen måde betragtes som nasseri.
Tværtimod kan en fastholdelse af den alt for høje kronekurs skabe så store problemer for den danske eksport, at vi får en arbejdsløshed på omkring 200.000 mennesker. Og vi kan vel alle være enige om, at dét ville være yderst uheldigt.
Danmark har muligheden for at forbedre situationen, fordi vi stÃ¥r uden for euro-samarbejdet. Dén mulighed skal vi udnytte!”
Skrevet af EP-kandidat Sven Skovmand fra Stenvad i Randers Amtsavis d. 23. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof