De radikales kandidat til det kommende byrådsvalg i Norddjurs har i dag skrevet følgende indlæg i skolestrukturdebatten:
”Skoledistrikterne har været under forandring i Norddjurs Kommune de seneste Ã¥r, og debatten er stadig i gang. Senest med kommunalbestyrelsens beslutning om at iværksætte en undersøgelse med henblik pÃ¥ konsekvenserne af at lukke de 4 mindste skoler i Norddjurs Kommune for at leve op til hensigtserklæring om at spare 7,5 mio. kr. i 2011 og 18 mio. kr. i 2012 og efterfølgende Ã¥r.
Debatten om en ny skolestruktur må sigte på at finde langsigtede bæredygtige løsninger, der bygger på tryghed, udvikling og engagement.
Ifølge Danmarks Statistik vil årgangene med de 7-16-årige helt frem til 2025 have en nedgang på 17% på landbasis. I Norddjurs Kommune betyder det, at antallet af skolebørn de næste 10 år falder med ca. 100 elever om året.
Det er klart, at skatteborgerne med en sådan udvikling forventer, at politikerne ikke bare lader stå til, men prioriterer skattekronerne optimalt.
Men vi skal undgå, at denne situation anvendes til traditionel salami-politik på skoleområdet. Skolen i Norddjurs skal ikke filetéres eller amputeres, men udvikles.
Den kunne være fantastisk, hvis vi i Norddjurs havde som mål at skabe Danmarks bedste skole.
Vi kunne have som mål:
At skabe et bredspektret undervisningstilbud, at tilbyde faguddannede lærere i alle fag – ogsÃ¥ som vikarer, at tilbyde moderne og veludstyrede fagklasser, at tilbyde undervisning pÃ¥ et højt fagligt og højt pædagogisk niveau, at tilbyde opgraderet IT-net pÃ¥ alle skoler, at tilbyde bærbare PC`er til alle elever pÃ¥ mellemtrin og udskoling, at tilbyde veludbyggede biblioteksfaciliteter, at tilbyde motiverende tilbud om idræt og sundhed, at tilbyde en sund økologisk madordning mod betaling, at tilbyde undervisningstilbud i ”ydre” fag som tysk, fransk og spansk, at tilbyde gode undervisningstilbud i fysik, kemi og innovation, at tilbyde sikre skoleveje med cykelstier, gangstier og gangtunneller, at tilbyde gratis skolebus for alle skoleelever i landdistrikterne til deres skoler med mellemtrin og udskoling.
Det er klart, at vi ikke får ovenstående ambitioner for en skole gennemført uden at tænke stort, kreativt, og uden at det vil gøre ondt nogle steder. Men pengene skal jo findes et sted, og der er kun skatteborgernes indbetalinger til at betale.
Derfor bør det overvejes, om ikke tiden er inde til, at 3 mindre, men driftstunge skoler i den vestlige ende af kommunen skal erstattes af en ny moderne skole, der matcher fremtidens behov med hensyn til kvalitet og antal.
Derfor bør det overvejes at nedlægge de 3 byskoler i Grenaa og bygge én centralt beliggende byskole. Lukningen af SCA/Danisco-papfabrikken i Korsgade gør det muligt at bygge en helt ny skole midt mellem de 3 andre byskoler. Et nyt bynært uddannelsescenter vil blive omkranset af de 3 nuværende skoledistrikter og give en overkommelig skolevej for alle. Eksisterende skolebygninger kan ved salg omdannes til lejeboliger, plejehjem/ældreboliger og uddannelsesinstitution.
BÃ¥de i den vestlige og den østlige ende af kommunen kan der spares mange penge pÃ¥ driften af gamle CO2-uvenlige skoler, nyttesløse ombygninger, som alligevel ikke nÃ¥r rundt. Endvidere er der mange penge i at udlicitere bygningsdrift og bygningsvedligehold. Endelig – og ikke mindst – er der mange besparelser i sammenlægning af skoleadministrationer. Endelig bør kommunen overveje, om nye skolebygninger skal etableres i OPS (offentligt-privat samarbejde) med anlægs- og driftsfinansiering, der peger 25-30 Ã¥r frem.”
Skrevet af R-byrådskandidat Jørn Juul Sørensen fra Grenaa i Djurslands-Posten d. 24. februar
Kilde: Djurslands Posten
sof