Den gamle EU-modstandskæmpe Ib Christensen skriver i dag følgende indlæg i sin debat med 2 lokale SF`ere, som efter hans opfattelse er styret ovenfra i partiet:
”Næstformand for SF Randers Kasper Fuhr Christensen og folketingskandidat for SF Thomas Medom gentager i Randers Amtsavis d. 11. februar SF`s officielle modstand mod euroen, men forholder sig ikke til pointen i mit indlæg d. 23. januar.
Pointen var, at SF`s formand Villy Søvndal – med massiv støtte af den EU-begejstrede SF-folketingsgruppe – i mÃ¥neder har haft hemmelige forhandlinger med statsministeren om betingelser for, at SF vil opgive sin modstand mod euroen. Disse betingelser var ifølge medierne reelt kogt ned til en hensigtserklæring fra regeringen om, at den vil arbejde for et mere beskæftigelsesvenligt og grønt EU og for mere global kontrol med de finansielle markeder.
Det ville ikke være noget problem for hverken regeringen eller de øvrige EU-partier at acceptere en sådan erklæring, der intet reelt vil forandre og ikke gøre det ringeste indtryk i EU. Men som et figenblad (EU-eksperten Marlene Winds udtryk) vil den være nyttig for, at SF kan sluge euroen, et ja til fjernelse af alle EU-forbehold og opnå den attråede status som muligt regeringsparti efter næste folketingsvalg.
I erkendelse af, at EU-partierne – herunder SF – ikke nu har en chance for at vinde en folkeafstemning om fjernelse af den danske krone, er hele manøvren sat pÃ¥ stand-by. SÃ¥ derfor fÃ¥r de lokale SF`ere lov til at fremstille SF som et euro-skeptisk parti. SÃ¥ længe det varer.”
Skrevet af Ib Christensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 16. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof