Niels Vissing fra Randers gransker hér over, hvad det var, der fik regeringen til at gå med amerikanerne i en angrebskrig:
”Jeg mÃ¥ indrømme, at Jens Rohde ikke lige er min kop te, men ret skal være ret. Manden har skrevet, at krigen som Anders Fogh absolut ville med i mod Irak, var og bliver en katastrofe.
Ja, faktisk er vor deltagelse i Irakkrigen vel den langt største udenrigspolitiske katastrofe, Danmark nogensinde har lavet!
Vi har desværre en statsminister, der omgås sandheden meget lemfældigt, når han påstår, at han ikke brugte Saddams såkaldte masseødelæggelsesvåben som et argument for at indlede en angrebskrig.
En krig, hvor det eneste gode man kan sige, er, at Saddam nu ikke længere regerer i Irak.
Men hvad har så krigen kostet? Jo, den har kostet hundrede tusinder af menneskeliv og drevet adskillige millioner af mennesker på flugt. Ja, dræbt langt flere, end Saddam nogensinde har været i nærheden af at dræbe.
Og for at føje spot til skade, så har den også fremmet al-Qaedas position i Mellemøsten, og samtidig har den svækket hele den arabiske verdens tillid til vestlige værdier og skadet utrolig meget for dén krig, der føres i Afghanistan.
Men sådanne småting tager vor statsminister og for den sags skyld heller vor udenrigsminister ikke alvorligt. Det er skandaløst, at regeringen ikke vil have lavet en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor vi i Danmark absolut skulle i en angrebskrig. Det ønsker hverken Fogh eller Per Stig, og dét forstår man jo egentlig godt. Det er jo ikke ligefrem et skønmaleri, der vil komme ud af en sådan undersøgelse.
FN ville ikke i krig, og alle lande med regeringer, der ikke bare var beundrere af Bush, de ville heller ikke deltage.
Godt, at Saddam er væk, men godt nok skidt for Danmark, at vi har en krigsliderlig statsminister og udenrigsminister.
Men når vi - forhåbentlig inden alt for længe - får en ny regering, så må vi da håbe, at der kommer en undersøgelse, og så kan vi forvente, at det vil få konsekvenser for dem, der absolut ville krigen.
Mon det var morgenmad og frokost sammen med Bush værd?”
Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 1. november
Kilde: Randers Amtsavis
sof