I Syddjurs Kommune har man en strategi for unge klar. Herom fortæller den ansvarlige udvalgsformand i dag:
”Sammenlignet med Region Midtjylland har Syddjurs Kommune stor ledighed blandt unge, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i uddannelse.
Vi har derfor en særlig forpligtelse til at tage hånd om denne gruppe af de svagest stillede unge. Vejen til job eller uddannelse kan være forskellig, afhængig af den enkelte unges ressourcer, men målet er, at flere af de unge skal i job eller uddannelse. Derfor er der i Syddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2009 lagt op til en styrket indsats på området, ligesom indsatsen overfor unge kontanthjælpsmodtagere er et opmærksomhedspunkt i budgetaftalen for 2009.
Udvalget for Job og Erhverv har tidligere indkredset udfordringen i undersøgelsen ”Unge udenfor Arbejdsmarkedet og Uddannelsessystemet i Syddjurs”, som omfatter 182 unge mellem 18 og 29 Ã¥r. Undersøgelsen viser, at gruppen af unge, som stÃ¥r udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, især er kendetegnet ved tre forhold: svag skolebaggrund, afbrudt uddannelsesforløb og forælder i en ung alder.
Undersøgelsen peger i øvrigt på, at størstedelen af de unge har andre problemer end ledighed. Der er altså tale om en gruppe af unge, som er særligt hårdt ramt, og hvor kompleksiteten i arbejdet er stor, når det handler om at opfylde målet om flere unge i job og uddannelse. Der er så at sige ingen enkle løsninger, og derfor skal der tages udgangspunkt i den enkelte unges livssituation.
Undersøgelsen viser med al tydelighed, at indsatsen skal handle om andet end beskæftigelse. Dét betyder ikke, at vi skal nedtone fokus på de svage unge, der i dag findes i beskæftigelsessystemet, men vi må tænke bredere og anderledes, end det er gjort hidtil. Forventningen til det fremadrettede arbejde er, at der både politisk og administrativt laves en helhedsorienteret, sammenhængende og tidlige indsats til gavn for de unge.
Og forarbejdet er godt i gang. SÃ¥ledes er en gruppe af unge tidligere inddraget i en tænketank for at give idéer til en bedre vejledning, ligesom jeg har mødt en gruppe unge til en snak om muligheder og barrierer i deres liv. Bidragene fra de unge indgÃ¥r naturligvis i det videre arbejde.”
Skrevet af S-udvalgsformand Jesper Mathiesen (udvalget for Job og Erhverv i Syddjurs) fra Hornslet (og fork. af red.) i Randers Amtsavis d. 9. oktober
Kilde: Randers Amtsavis
sof