Niels Vissing fra Randers er stærkt utilfreds med, at Muhammed-tegneren har talt på Dansk Folkepartis landsmøde:
”Først vil jeg slÃ¥ fast med syvtommersøm, at naturligvis skulle tegneren Kurt WestergÃ¥rd have lov til at tegne de berømte ”Muhammed-tegninger”, og naturligvis skal enhver avis have ret til at offentliggøre dem.
Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed hér i landet – og WestergÃ¥rd har absolut ikke overtrÃ¥dt brugen af dén ytringsfrihed.
At det også har kostet mange penge for den danske stat er i dén forbindelse fuldstændig ligegyldigt, for ytringsfriheden kommer altså over manglende indtjening. Men nu synes jeg faktisk, at Kurt Westergård og hans arbejdsgiver Jyllands-Posten har et forklaringsproblem.
For hvad i alverden skulle Westergård på Dansk Folkepartis kongres?
Jeg har læst, at kun ganske få mennesker var klar over, at han kom, og siden PET har taget sagen med de mordtrusler så alvorligt, at han døgnet rundt beskyttes af PET, så er det jo fuldstændig tåbeligt, at manden nu bekender kulør og bekendtgør overfor alle, at han har sympati med Dansk Folkeparti og dets fremmedfjendske politik!
Jeg kunne egentlig godt lide at vide, om ikke DF ville råbe op, hvis en herboende muslim lavede tegninger, der hånede vort kongehus. Eller for dén sags skyld hånede vor religion.
Jeg er sikker på, at partiet nok skulle tage til genmæle og bede vedkommende om at flytte tilbage til dét land, han/hun kom fra.
At PET skal bruge rigtigt mange kræfter på at beskytte Westergård, er meget naturligt, men der er jo ingen grund til at gøre det vanskeligere for dem, sådan som Westergård har gjort det ved at stå i Herning og tegne små bomber til de delegerede.
Hans arbejdsgiver har da også yderst svært ved at overbevise mange af os om, at de er uafhængige af partipolitik efter dette!
Nu har han haft vist sine tegninger rigtigt mange gange – og nu mÃ¥ nok være nok.”
Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 1. oktober
Kilde: Randers Amtsavis
sof