Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Levende Hav støtter opførelsen af stor vinmøllepark i Kattegat



Landsforeningen Levende Hav støtter opførelsen af stor vindmøllepark i farvandet mellem Djursland og Anholt.
Selv om det er begrænset, hvor meget fiskeri der foregår mellem Djursland og Anholt, så skal der naturligvis tages hensyn til de begrænsede områder, hvor det er tilfældet. Men meget store arealer har i mere end 25 år ikke været anvendt til fiskeri. En vindmøllepark kan faktisk blive et stort plus for fiskeriet og havmiljøet i denne fiskerimæssigt øde del af Kattegat, hvis man som erstatning til havmiljøet og til fiskerierhvervet for det anvendte areal ville etablere et omfattende, kunstigt stenrev mellem vindmølletårnene. Mange erfaringer viser, at stenrev øger biodiversiteten i havet og dermed fiskebestandene. Et sådant anlæg vil være til særdeles stor gavn for det fiskeri fra mindre fartøjer, som foregår fra både Bønnerup og Grenå. Det forudsættes, at der kan drives passivt fiskeri mellem vindmøllerne. Passivt fiskeri er lavenergifiskeri med garn, kroge, ruser og tejner. Levende Hav foreslår desuden, at et mindre område udlægges som et specielt designet stenrev beregnet for »dykkerturisme«. Det vil give varige arbejdspladser for turisterhvervet.
Levende Hav er overbevist om, at de menneskeskabte klimaændringer er den ubetinget største trussel mod havmiljøet, og som søens folk har vi pligt til på enhver måde at se positivt på projekter, som kan reducere CO2-udslippet. Naturligvis skal det lokale fiskeri kompenseres for den reduktion i fiskeriområder, som opstillingen af havvindmøller medfører. Det kan konstruktivt og fremadrettet ske ved at skabe nye, kunstige stenrev til erstatning for alle de stenrev, som gennem årene er blevet fjernet ved skruppelløst stenfiskeri og voldsomt trawlfiskeri.
Levende Hav vil henvende sig til de relevante myndigheder om sagen. Vi har store forventninger til støtte fra såvel Norddjurs Kommune som områdets fiskerierhverv.

Med venlig hilsen
Knud Andersen
Formand for
Landsforeningen
Levende Hav
Hemmedvej 59

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam