Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djurslands vaklende fremtid

Kære regionsrådsmedlemmer:

Så er fremtiden kommet til Djursland. En fremtid, som vi ikke moralsk burde være fortaler for. Et centraliseret samfund, hvor folk i de små byer er isoleret fra omverdenen.
Offentlig transport fra januar 2009 er stort set ikke eksisterende. Regionen ønsker at nedskære på så mange busruter, at centrale indkøbssteder og uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i bl.a. Ryomgaard og Glesborg er dømt til døden. Regionen mener ikke, at det er dens opgave længere at stå for busser, så folk uden biler kan komme frem, og unge kan komme til uddannelsessteder, praktikpladser, arbejde osv. Her kaster regionen bolden videre i systemet og mener, at opgaven skal løftes i kommunerne. Problemet er nok bare, at kommunernes økonomi i den grad ikke kan bære udgifterne til at løfte den opgave - specielt ikke i Norddjurs, hvor underskuddet i år indtil videre er opgjort til ca. 50 millioner kr.
Argumentationen for at lukke busruterne er, at de ikke bliver benyttet.
Dette er ikke korrekt! Hver morgen fra medio august til maj må der indsættes ekstra busser for at kunne klare passagermængden på strækningen Glesborg-Grenaa, rute 213, og utrolig nok er busserne også proppet til randen, når eleverne skal hjem om eftermiddagen. Det samme er gældende for rute 352. Der er også altid masser af passagerer med på morgen- og eftermiddagsafgangene.

Er Djurslands død
Enhver må kunne se, at nedlægningen af disse ruter er Djurslands død.
Et område, der er markedsført som innovativt og fremtidssikret. Der er ingen positiv fremtidssikring i dette her. Folk kommer til at flytte fra Djursland, og unge, der rykker til f.eks. Århus for at studere, vil ikke komme tilbage og investere i Djursland. Simpelthen på grund af en ikke-eksisterende infrastruktur. Ingen ønsker sig isoleret, den offentlige transport sørger for, ingen bliver det.
Ældre mennesker, pensionister, hvor kommunerne har lukket biblioteker osv. på stribe i de små byer, får overhovedet ingen mulighed for at komme ud i verden. Vi kan ikke være dette her bekendt. I kan ikke være dette her bekendt!

Frederik Emil Jensen,
formand for kulturudvalget
på Grenaa Gymnasium,
Glesborg Bygade 31, Glesborg

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam