Følgende indlæg er ganske vist skrevet af en dame fra Odder, men indholdet kan man vist nikke genkendende til mange steder i landet:
”Hvor er den røde trÃ¥d?
Det er kørt fast i familien. Peter vil ikke sidde ved bordet og spise, og han er svær at få i seng om aftenen. Temperamenterne kører højt, og forældrene har brug for at vende situationen med en pædagog.
Næste dag holder faderen øje med dén pædagog, de kender bedst og som har fulgt Peter, siden han var lille. Desværre kan pædagogen ikke gå fra børnegruppen, men faderen får alligevel et par ord med på vejen om en mulig vej at gå. Dét er en hjælp for familien, som de kan handle ud fra med det samme, inden problemerne vokser sig for store. Dette må have værdi for familien! Dén tid, børnene har sammen med deres forældre, skulle gerne fungere.
Mens politikerne pudser og polerer, sÃ¥ de udadtil kan dokumentere, hvordan der arbejdes i de danske daginstitutioner (læreplaner, børnemiljøvurderinger, arbejdspladsvurderinger, miljøcertificering, læreplaner, udviklingsplaner, handleplaner, sprog-screening, tilfredshedsundersøgelser m.v. – tidskrævende opgaver, der stjæler tid fra børnene), udhuler samme politiske ”orm” sideløbende pædagogfaget under overfladen (løn, normering, manglende anerkendelse og tillid m.v.).
Æblet fremstÃ¥r saftigt rødt – men rÃ¥dner indefra!
Det har altid kunnet betale sig at forebygge. Dét er der god økonomi i – bÃ¥de menneskeligt og i kroner og øre. Men med yderligere nye besparelser i udsigt: Hvorfor tage med den ene hÃ¥nd og kræve med den anden?
Vi vil ikke være med i den nedadgÃ¥ende spiral. Vi vil være med i et samarbejde om at vende spiralen – til gavn for de smÃ¥ mennesker, der er pÃ¥ vej til at blive store mennesker – og til gavn for samfundet, lokalt og globalt. Kvalitet er billigst i det lange løb.”
Skrevet af Bodil Nielsen fra Odder på vegne af pædagogerne i Malling i Århus Stiftstidende d. 29. juni
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof