En dame fra Ryomgård har gjort sig følgende tanker om, hvorfor det dog er så vigtigt for os danskere med al dén debat om tørklæder i det offentlige rum:
”Jeg er forvirret. Skrupforvirret. HvornÃ¥r stopper den ”tørklædesnak”, der optager sÃ¥ mange tanker og energi? Som om der ikke er nok andet at tage fat pÃ¥.
Forbyd, forbyd! Råbes der fra højre og venstre, og politikerne lægger ansigtet i rette, alvorlige folder, og så kommer vi ikke længere. For det er en død sild som kun små, bange mennesker, og de, der skal tækkes deres vælgere, tager sig af.
Jeg har altid været lidt bange for forbud, for når noget er forbudt, skaber det altid undergrundsgrupperinger eller en sub-kultur, som man ikke véd, hvor og hvem er. Er det ikke bedre, at folk går med deres hovedbeklædninger, smykker, omvendte kasketter, eller hvad man ellers bruger? Lad os have det fremme i lyset! Så kan vi spørge til det og behøver ikke vores fordomme.
Forleden dag var der en retssag i Ã…rhus med tre domsmænd. Den ene var en kvinde med tørklæde, endda en strengt religiøs retning kunne man afkode af farverne i tørklædet. Manden, der skulle dømmes, kunne i hvert fald ikke være sikker pÃ¥ en retfærdig dom – sagde man.
Så er det lige, at jeg bliver forvirret. Hvorfor i alverden søger hun opmærksomhed ved at tage tørklæde på, hvis hun vil dømme hårdere end sine meddomsmænd? Det er da ulogisk, og dét kan selv muslimer forstå. Og har vi nogen som helst garanti for, at hun ikke er muslim i hjerte og gerning, selv om hun smider tørklædet. En ulv i fåreklæder er da et både gammelt og kendt udsagn. Det er da på hendes handlinger og ikke påklædning, hun skal kendes.
Vi har jo også både religionsfrihed og ytringsfrihed i Danmark, og dét gælder selvfølgelig også for de fremmede. Også muslimer. Når dét er sagt, vil jeg selvfølgelig sige, at jeg heller ikke bryder mig om holdningerne hos ekstremister, fundamentalister og andre, der ene og alene arbejder på at få magten over deres medmennesker. Dét er ækelt og afskyeligt. Jeg bryder mig heller ikke om kvindeundertrykkelse, men indimellem kan der være problemer, det er vigtigere for kvinderne at løse før eksempelvis ligestillingen mellem kønnene. Mad, uddannelse, boliger og meget andet. Menneske først, kristen så, sagde Grundtvig for snart to hundrede år siden, og dét gælder vist stadig.
Tørklæderne er en broget sag. Der er mange grunde til, at kvinderne bærer dem. Man kan heller ikke ændre et menneskes kultur i en hÃ¥ndevending. Og hvilken ret har vi til at gøre det? I det hele taget kan man ikke forlange, at andre kulturer skal assimileres totalt med os. Det er bÃ¥de en dum og uværdig tanke. Dét vi kan, mÃ¥ og skal forlange, er, at de respekterer vores kultur og overholder landets love og regler.”
Skrevet af Lilian Kaasing Sørensen fra Ryomgård i Randers Amtsavis d. 19. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof