En sosu-assistent fra det norddjurske plejeområde fortæller hér om de menneskelige konsekvenser af de nedskæringer, som bl.a. skyldes en kommunal regnefejl i budggettet:
”Hvordan kan det være, at en regnefejl hos én af kommunens ansatte skal være grund til yderligere besparelser pÃ¥ børne- og ældreomrÃ¥det?
Hvorfor ikke give en ordentlig løn, så det bliver mere attraktivt at søge inden for området? Hvorfor ikke ansætte flere folk til arbejdet, så det bliver glæde at komme på arbejde hver dag?? Hvorfor ikke gøre en ekstra indsats for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for de ansatte, der er, for at minimere sygefraværet?
Hvorfor blive ved med at presse besparelser ned over hovedet på os, så vi hver dag føler, vi ikke kan gøre vores arbejde ordentligt?
Det er mennesker, vi har med at gøre.
Det er jeres børn, forældre og ægtefæller, vi tager os af. Giv os en chance for at give dem en ordentlig begyndelse eller afslutning på livet!
Jeg selv arbejder på et plejecenter med plads til 19 faste beboere, derudover er der tre genoptræningspladser, to akutpladser og tre korttidspladser.
Et dejligt sted med gode og glade kolleger og dejlige beboere, i hvert fald indtil for nylig, hvor besparelserne også ramte os.
Vi skal spare to dag-/aftenvagter og 1 nattevagt.
Hvor blev dén service af, som vi er pålagt efter serviceloven??
Hvor blev arbejdsglæden af, og hvordan kan vi blive ved at spare, uden det går ud over de ældre mennesker, vi har med at gøre??
Jeg er nattevagt, så jeg er personligt berørt af besparelserne; de vil have, at vi kun skal være 1 på vagt hver nat.
Dette ønsker jeg ikke, da jeg ikke mener, det er forsvarligt med otte stuer for oplandets beboere, der meget ofte kommer med meget komplekse sygdomsforløb, samt de faste beboere, vi allerede har. Jeg skriver ikke dette, fordi jeg har ondt af mig selv; jeg kan sagtens fÃ¥ andet arbejde – der er rigeligt at fÃ¥. Men jeg skriver pÃ¥ vegne af de ældre, som ikke kan tale deres egen sag. Hvem ønsker at blive liggende pÃ¥ gulvet, hvis man har været uheldig at falde ud af sengen?? Hvem ønsker at ligge i sin egen afføring, fordi man ikke kan blive hjulpet i bad? Hvem har ansvaret, hvis vi har en ældre dement beboer, der gÃ¥r sin vej? Jeg kan blive ved…..
Dette bliver virkelighed. De kan først få hjælpen, når hjemmehjælpen har tid at komme, og de har i forvejen et stort område at dække, så hvem véd, hvornår det bliver?? Vi er kun mennesker og kan ikke være alle steder.
Vi er mennesker, der brænder for dét, vi laver.
Så lad os gøre dét, vi er bedst til: at passe på jeres børn, forældre og ægtefæller, uden vi hver dag skal have dårlig samvittighed over, vi ikke kan gøre vores arbejde godt nok! Hjælp os til at bevare vores faglige stolthed!
Og hjælp os til at gøre barndommen og alderdommen til en sikker tid, hvor hjælpen er inden for rækkevidde…..”
Skrevet af sosu-assistent Majbritt Nielsen fra Norddjurs Kommunes plejecenter Bakkely i Auning i Djurslands Posten (og fork. af red.) d. 17. juni
Kilde: Djurslands Posten
sof