Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Burde gøres ulovligt at gå til en luder

En SF`s fortæller hér om sine betragtninger over, hvorledes han mener et forbud mod prostitutionsbesøg er det eneste rigtige at indføre i Danmark:

”I øjeblikket foregÃ¥r der en debat om, hvorvidt samfundet skal beslutte, at det skal være ulovligt at gÃ¥ til en prostitueret. I dén debat synes jeg, det er nødvendigt at se pÃ¥, hvad det er for nogle livsforhold, flertallet af kvinderne lever under.
Det anslås, at der i Danmark findes mindst 3800 prostituerede, hvoraf ca. 99% er kvinder. Konsekvenserne for disse kvinder er mange, uanset om det drejer sig om gadeprostitution eller ophold på en klinik eller et lille værelse. De bliver udsat for fysisk og psykisk vold fra alfonser og kunder og risikerer at blive smittet med kønssygdomme. For de prostituerede, der lever på gaden, giver det hårde liv ofte fysiske skader, sygdomme og underernæring. I de fleste tilfælde skal prostitutionen finansiere et heroinmisbrug eller også er kvinderne kommet til Danmark via trafik ind og lever dermed som sex-slaver.
I Danmark er det lovligt at prostituere sig, så længe indtjeningen ikke går til en alfons eller en anden bagmand.
Det er ifølge gældende lovgivning ikke ulovligt at være kunde hos de prostituerede, heller ikke når disse arbejder sammen med en alfons.
Markedsgørelsen af sociale relationer berører vores forhold til andre mennesker, ikke blot når det gælder almindelig social kontakt, men også m.h.t. vores seksualitet. I de seneste år er dette bl.a. kommet til udtryk i form af reklamebranchens mere og mere aggressive brug af afklædte, seksualiserede mennesker i deres kampagner. Måske er det én af årsagerne til, at sex også bliver anerkendt som en vare, der kan handles med. Denne situation kræver politisk handling, og jeg mener, at en kriminalisering af kunden er et redskab til at hjælpe en masse mennesker ud af en meget hård situation.
Manglende indgriben er ikke kun et spørgsmål om udformning af normer, men har også direkte konsekvenser i form af øget efterspørgsel af sex, der er til salg. En stor del af problemerne skyldes manglen på ligestilling og et samfundssystem, der skaber udstødning.
Vi bør derfor tage konsekvensen ved at kriminalisere forbrugerne og give bedre forhold til de prostituerede.
De prostituerede skal tilbydes bedre hjælp til at komme ud af deres prostitution, og de, der ikke ønsker det, skal have en hjælp, som kan gøre deres hverdag lettere. Derfor skal vi have flere tilbud som Reden. Der skal laves langt mere opsøgende arbejde på gaden, på massageklinikker og på bordeller for at oplyse kvinderne om deres muligheder for at komme ud af prostitution, få lægehjælp og kondomer.
Kvinder, der ønsker at forlade prostitution, skal tilbydes hjælp til at begynde en ny tilværelse. De skal tilbydes psykologisk rÃ¥dgivning, hjælp til ny bolig i en anden by samt hjælp til at fÃ¥ styr pÃ¥ økonomien og komme i gang med en uddannelse.”

Skrevet af SF-hovedbestyrelsesmedlem Thomas Medom fra Ã…rhus i Randers Amtsavis (og fork. af red.) d. 28. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam