Hos Kristendemokraterne er man ikke tilfredse med, at kun ganske få af de under valgkampen meget omtalte afviste asylansøgere er flyttet ud af centrene:
”FÃ¥ dage før valgkampen forsøgte statsministeren at score stemmer ved at love, at forholdene for asylbørn skulle forbedres. Nu et halvt Ã¥r efter lever familierne med samme usikkerhed, og forholdene er kun minimalt forbedret.
I oktober sidste Ã¥r slog regeringen pÃ¥, at afviste børnefamilier, som har siddet i asylcentrene i en Ã¥rrække uden at kunne sendes hjem, skulle have mulighed for at flytte ud af centrene. For deres situation ”kan være et problem for deres børn og unge”, sagde Anders Fogh Rasmussen, der var under massivt pres fra oppositionen.
Statsministeren lovede, at aftalen skulle omhandle ca. 60 afviste asylfamilier, som skulle have mulighed for at flytte ud af centrene og i stedet bo i egen bolig.
Et faktum er i dag, at kun halvdelen – nemlig 29 familier – lever op til Dansk Folkepartis og regeringens kriterier for at flytte ud af centrene. Af de 29 har 16 familier nu sagt ja tak til at flytte ud. Dét tal er i virkeligheden interessant.
For mig at se er det et tegn på, at regeringens asylaftale ikke har meget med familiernes behov at gøre i praksis.
Dét, vi ved, der påvirker asylbørn og deres familier, er usikkerheden om deres fremtid, og usikkerheden har regeringen og Dansk Folkeparti ikke forsøgt at mindske for asylfamilierne gennem deres smalle asylaftale. Enkelte har fået lov til at flytte ud af centret, men de lever stadigvæk med den samme usikkerhed for deres fremtid. Hvor længe kan de blive i Danmark? Hvornår mener regeringen og Dansk Folkeparti, at deres land er klar til at modtage dem, så tvangs-hjemsendelsesaftaler kan etableres? Dét er nogle af de spørgsmål, som præger asylfamiliernes hverdag. Det er en umenneskelig psykisk belastning, som rammer både forældre og børn. Ofte har disse familier siddet i asylcentrene i otte-ti år uden mulighed for et normalt liv.
I øjeblikket sidder der ifølge Integrationsministeriet omkring 700 afviste asylansøgere i dén situation.
Kristendemokraterne gÃ¥r ind for en medmenneskelig flygtningepolitik. StÃ¥r det til os, skal nogle afviste asylansøgere, som ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, have mulighed for at blive en del af vores samfund ved for eksempel at fÃ¥ et arbejde og i øvrigt blive integreret i Danmark. Der skal selvfølgelig være tale om individuel vurdering, Samtidig skal sagsbehandlingstiden være hurtigere, for det er umenneskeligt at leve i uvisheden i Ã¥revis.”
Skrevet af KD-formand Bodil Kornbek i Randers Amtsavis d. 27. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof