For dansk industri ville det være ønskeligt, om nogle flere unge tog hele eller dele af uddannelser i udlandet. Hvorfor, forklares i det følgende:
”Man skulle tro, det var løgn. Men faktum er, at selvom rejselysten aldrig har været større, sÃ¥ falder de studerendes interesse for at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Faktisk er antallet af danske studerende, der tager til udlandet pÃ¥ udvejskling eller for at læse en hel uddannelse, faldet med 17,4% de seneste syv Ã¥r.
Det er et stort problem for de danske virksomheder. De bliver i stadigt stigende omfang del af globale værdikæder – og dermed stiger behovet for interkulturelle kompetencer i virksomhederne.
Sagen er ikke mindst relevant i de mindre og mellemstore virksomheder, der typisk har fÃ¥ medarbejdere med en videregÃ¥ende uddannelse og ofte ikke fÃ¥r tilført interkulturelle kompetencer gennem ansættelse af udenlandske medarbejdere. Men det gælder sÃ¥dan set alle globalt orienterede virksomheder, at de er dybt afhængige af, at uddannelsesinstitutionerne kan levere kandidater med et internationalt ”mindset”.
Virksomhedernes behov rimer desværre ikke rigtigt med de unges manglende udlængsel. I hvert fald når det gælder studier i udlandet.
Regeringen har sat fokus på problemstillingen. Derfor vil man fra næste år tilbyde studerende, at de kan få betalt hele eller dele af uddannelsesudgiften, hvis de uddanner sig i udlandet. Denne nye stipendieordning bør få flere unge danskere til at tage en del af deres uddannelse i udlandet.
Men behovet for, at danske kandidater får internationalt udsyn, er så stort, at der må sættes ind på flere områder. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsrepræsentanter i bestyrelser og aftagerpaneler husker at fortælle uddannelsesinstitutionerne om behovet for kandidater med en international profil. F.eks. kan de presse på for konkrete mål vedrørende udvekslingsaktiviteter.
Vi må samtidig sørge for et konstruktivt medspil fra politikere og ministerier. Hér er der især behov for at se på incitamentsstrukturen ved den nye stipendieordning. For mens uddannelsesinstitutionerne ved kortere udvekslingsophold for studenrende bliver belønnet med et internationaliseringstilskud, får de ikke noget tilskud for at hjælpe de studerende, når de bruger den nye stipendieordning.
Vi hører ofte fra universiteterne, at de studerende bliver afskrækket fra at tage pÃ¥ udvekslingsophold, fordi det medfører studietidsforlængelse. Dét er et argument, der er vanskeligt at forstÃ¥. For med lidt planlægning og organisering bør det være muligt at fÃ¥ fuld merit for langt de fleste udlandsstudier. Nøglen er, at de studerende viser ansvar over for deres uddannelse under opholdet i udlandet og vælger fag, de realistisk kan fÃ¥ meriteret i Danmark. Eksempelvis ved pÃ¥ forhÃ¥nd at indgÃ¥ i dialog med uddannelsesinstitutionen om opholdet og dets indhold. Men ogsÃ¥, at universiteterne viser større fleksibilitet i meritgivningen. Det kunne jo tænkes, at studier ved mange udenlandske universiteter er fuldt ud pÃ¥ højde med undervisningen pÃ¥ danske uddannelser.”
Skrevet af DI-forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof og adm. direktør Martin Lauth, chef for Forum for Business Education, i Randers Amtsavis d. 24. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
