I dag fortæller en sygeplejerske fra Randers om, hvad der efter hendes opfattelse er de dybere årsager bag den igangværende strejke:
”Jeg har arbejdet som sygeplejerske i sundhedsvæsenet i næsten 30 Ã¥r. Jeg har set og oplevet rigtigt meget pÃ¥ godt og ondt og har i det store og hele været glad for kontakten til patienter og kolleger.
For ca. 15 år siden valgte man i de fleste daværende amter at decentralisere ledelsen. Man uddelegerede således det faglige og økonomiske ansvar til mini-ledelser bestående af en oversygeplejerske og en overlæge. Lægerne specialiserede sig i højere grad end tidligere, hvilket naturligvis var til stor fordel for det enkelte menneske. I takt med lægernes specialisering blev en del reservelæger således erstattet af overlæger.
Enkelte omrÃ¥der af sygeplejen blev ligeledes specialiseret, men slet ikke i samme grad som hos lægerne. Det har altid været vigtigt at fastholde den store gruppe af sygeplejersker i generalistrollen, fordi kodeordet for sygeplejersker er produktivitet og opgaveglidning. I tidens og udviklingens Ã¥nd blev der pÃ¥ sygehusene ansat flere og flere personaler til opgaver som udvikling, undervisning og administration. Vi sygeplejersker pÃ¥ ”gulvet” talte om, at vi i dén grad nu for alvor kunne mærke det negative økonomiske pust i nakken.
Aldrig var der penge eller opnormering til sygeplejerskerne. Vi blev løbende pålagt flere opgaver trods større og større optageområder. Og hele den overordnede strukturændring må på dét tidspunkt have kostet rigtigt mange penge.
I dag sidder mange sygehuse tilbage med et drænet og udmattet plejepersonale, som bÃ¥de lønmæssigt og normeringsmæssigt er skÃ¥ret helt ind til benet i et stift og bureaukratisk system… Der er et ekstremt misforhold mellem de sundhedspolitiske forventninger om konstant øget produktivitet og effektivitet og sygeplejerskernes faktiske løn- og arbejdsforhold. Vi har i denne konflikttid forstÃ¥et det tavse politiske budskab.
Der er ikke – har aldrig været – politisk prestige i at røre ved sygeplejerskers løn- og normeringsforhold. Derfor er der ingen vilje til at ændre ved en ældgammel og ikke tidssvarende ramme. Som sygeplejerske kender man løn og de mange ulemper, som følger med faget, før man søger ind til uddannelsen. De fleste har vel alligevel haft et naivt hÃ¥b om, at bÃ¥de løn og fag ville følge med tiden.
Jeg kender en del sygeplejersker, som er godt misundelige pÃ¥ dem, der har formÃ¥et at sadle om. Vi, som ikke har sadlet om, mÃ¥ sÃ¥ huske at videreformidle sandheden om sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkÃ¥r til potentielle ansøgere til faget. Vores politikere fÃ¥r sÃ¥ledes dét fremtidige sundhedsvæsen, som de Ã¥benbart ønsker sig, men som sygeplejerskerne i denne konflikt har advaret imod.”
Skrevet af sygeplejerske Ina Høegh fra Randers i Randers Amtsavis d. 22. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof