På det sydlige Djursland har man igennem længere tid kunnet følge et indviklet spil omkring placeringen af en kommende videnpark. Det fortæller Dansk Folkepartis byrådsmedlem om hér:
”Med det ene formÃ¥l at fÃ¥ omgjort byrÃ¥dets beslutning om at anvende ét af de allerede lokalplanlagte erhvervsomrÃ¥der til den nye Videnpark – eksempelvis de 4,2 hektar jord ved lufthavnen – har udvalget for plan, udvikling og kultur nu fremtryllet seks arealer i kommunen, som kan anvendes til erhverv.
De tre af disse er ikke lokalplanlagte og alle privatejede samt i landzone. Med de sagsbehandlingstider, der er i kommunen bare for byggetilladelser, og de undersøgelser og godkendelser, Statens Miljøkontor skal foretage ved at bringe disse nye arealer frem til en lokalplanbehandling i byrådet, kan alle se, at der hér er tale om færdiggørelser flere år ud i fremtiden.
Også af denne årsag er det forunderligt, at et allerede planlagt erhvervsområde lige over for døren ud til den store verden ikke findes brugbart af Syddjurs Udviklingspark. Jeg forstår heller ikke rigtigt deres argumenter om, at få kilometer er afgørende for, om nye virksomheder og iværksættere vil placere sig i en sådan park.
Når jeg tænker på, at mange virksomheder har en stor del af deres IT-udvikling i Indien, som ligger 8.000 km fra Danmark.
Jeg er også ret skuffet over, at man seriøst vil fremkomme med en forudsigelse om, at der vil blive skabt 1000-1200 nye virksomheder i en sådan Videnpark. Specielt når man sammenligner med INCUBA i Århus, hvor der er 125 virksomheder i tre parker med ca. 1000.
Jo mere jeg graver i sagens akter, jo mere tegner der sig et billede af, at Syddjurs Udviklingsparks repræsentanter vil have parken et hvilket som helst andet sted end ved lufthavnen. De fremførte argumenter og perspektiverne er mere vilde ønsker end reelle muligheder.
Jeg og Dansk Folkeparti ønsker et godt erhvervsklima i Syddjurs, hvor kommunen er en aktiv sparringspartner. Jeg troede, at en afklaring hastede.”
Skrevet af DF-byrådsmedlem Per Dalgaard fra Syddjurs i Randers Amtsavis d. 15. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof