Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skal vi have et privat sygehusvæsen?

OgsÃ¥ i dag bringer vi en forsvarstale for de strejkendes kamp for lige løn for lige arbejde – og for, at pleje og omsorg ikke for fremtiden skal overgÃ¥ i privat regi. En dame fra Ørsted skriver:

”Kære danske medborger!
Netop i disse dage udfolder naturen sig fra sin bedste side med lysegrønne træer, blomstrende buske og forårsblomster, dertil lidt livgivende regn og ikke mindst dejlige solskinstimer.
SÃ¥ er det let for en stund at lukke af for alverdens problemer, du mener mÃ¥ske, at du reelt ingen indflydelse har pÃ¥ ”verdenssituationen”, at du har valgt nogle politikere, der skal løse tingene for dig. Er du sikker pÃ¥, du har valgt de rette?
Jeg synes, du skal bruge lidt tid på at overveje dine ønsker og krav til det danske sundhedsvæsen, ikke mindst med hensyn til fremtiden.
Vil du have dine gamle forældre/svigerforældre boende og passe dem? Vil du skifte deres ble, hjælpe dem med bad, påklædning, medicin, genoptræning m.m.? Husk også lige, at du skal skaffe pasning til dem, hvis du rejser på én eller flere årlige ferier.
Du er forhÃ¥bentlig velsignet med et godt helbred; vi er dog ikke alle lige heldige. Sygdom, ogsÃ¥ de livstruende, samt ulykker kan ramme os alle. I en sÃ¥dan situation formoder jeg, du ønsker at blive hjulpet af et velkvalificeret fagligt uddannet pleje- og genoptræningspersonale, af laboranter, diætister, uanset hvilket socialt lag, du kommer fra, uanset om du selv har været skyld i sygdommen/ulykken (drukket for meget alkohol, spist en ulødig kost, manglende motion, kørt uansvarligt, dyrket ekstrem sport o.s.v.) – eller du blot har de forkerte gener. MÃ¥ske du er sÃ¥ uheldig at blive ”gammel” med mange skavanker sÃ¥som en brækket hofte.
Hvis du har børn, er deres liv, trivsel og udvikling da ikke det allervigtigste for dig? Heldigvis er de fleste børn sunde og raske, men desværre kan skæbnen være hård, og nogle børn og deres forældre rammes forfærdeligt hårdt (f.eks. cancer, medfødte handicaps). Skal der ikke i fremtiden være kvalificeret og fagligt uddannet personale til at passe vores syge indlagte børn og støtte forældrene? Glem ej heller det forebyggende sundhedsarbejde (sundhedsplejersken, jordemoderen).
Måske du tror, privathospitalet er løsningen. Hvordan ser det ud med deres akutte beredskab? Hvor mange intensive patienter tager de imod? Hvor mange dårlige cancer-patienter plejer de? Hvor mange gamle patienter med brækkede hofter har de indlagt? Hvor mange børn med leukæmi tager de sig af? Hvor mange psykisk syge behandler de? O.s.v.
Prøv at overveje, hvorfra privathospitalets personale skal rekrutteres. I disse Ã¥r kommer plejepersonalet fra ”det offentlige”, det er hér, al uddannelse og det faglige hÃ¥ndværk læres. NÃ¥r en stor del af personalet forsvinder over i ”det private”, vil det dræne sygehusene og de store hospitaler for lige netop dét personale, som skal fremtidssikre plejen af patienterne, som ikke er ”økonomisk attraktive” i privat regi.
For privathospitalet begiver sig ikke af med at uddanne plejepersonale. Dét er der ingen penge i! Ej heller prestige.
Der er ingen prestige eller respekt at spore, når det gælder de traditionelle kvindefag, og hvad værre er: der er ikke en løn, der matcher fagenes indhold og længde. Et taknemmeligt smil fra en patient eller pårørende er guld værd; desværre kan sundhedspersonalet ikke betale husleje, transport og mad for dette.
Synes du, politikerne og i særdeleshed regeringen tænker langsigtet, når det gælder pasning og pleje af dig og mig, vores børn og de gamle?
Du véd, at det er bedre og billigere at forebygge end at lade stå til.
Hvor længe vil du acceptere, at politikerne ikke honorerer de traditionelle kvindefag med en anstændig løn? At de medvirker til at gøre vores sundhedsvæsen mere sygt?”

Skrevet af Birgit Thaysen Pedersen fra Ørsted i Randers Amtsavis d. 7. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam