Der har på det seneste været bragt en del læserindlæg med uddybning af grundene til den igangværende strejke. Hér er dog ét fra en sygeplejerske, som ikke er enig med sine strejkende kolleger:
”Har med stor interesse læst Stiftens indlæg vedr. strejken i de østjyske kommuner.
Meget berøres og omtales, men I glemmer nogle, for eksempel én som undertegnede, der på grund af uheldige omstændigheder såsom mobning og arbejdsulykke, fyring og herefter besvær med at fastholde et fast arbejde, nu må ernære sig som vikaransat sygeplejerske.
Jeg tjener intet, kan ikke fÃ¥ understøttelse, er rent faktisk henvist til at suge pÃ¥ lappen, og sÃ¥ skal jeg endda ogsÃ¥ være forsørger, fordi min ægtefællle er pensionist. Dog kan jeg stadigvæk arbejde lidt/meget alt efter, hvad mit helbred giver mig ”lov til”. Og jeg er stolt af mit erhverv og nyder at kunne fÃ¥ lov til at udføre det.
Så jeg bryder mig ikke om strejken. Den berører min dagligdag meget.
Men ikke nok med dét; jeg finder det utilstedseligt, at man, når man har et arbejde, der går ud på at varetage andre menneskers liv, helbred og omsorg, strejker. Vi har så højtlønnede topledere inden for Dansk Sygeplejeråd, at de da i det mindste burde kunne kommunikere og forhandle som voksne mennesker.
Mit syn på strejken inden for det offentlige har altid været, at når man som offentligt ansat strejker mod sin arbejdsgiver, ja så strejker man jo indirekte mod sig selv.
Jeg har været offentligt ansat i over 40 Ã¥r, har aldrig før haft sÃ¥ lidt sympati for denne opførsel, som jeg har nu. Man trækker sygeplejersker ned i stedet for at løfte dem op.”
Skrevet af Erni Gertsen fra Bønnerup Strand i Århus Stiftstidende d. 1. maj
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof
05/05 2023
