Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

NÃ¥r et monopol bliver en pestilens!



Alle virksomheder har et grundlag, hvorpå de baserer deres virke og fremtid. Service og kundepleje er vigtige betingelser for, om et firma har succes eller ej. Næsten alle...!
Det gælder ikke for den af stat og amt og kommune subventionerede Grenaa-Anholt Færgefart. De ved nemlig, at selv om de behandler deres kunder dårligt, er der ingen vej uden om dem. De har nemlig monopol på al fragt og befordring til og fra Anholt. Derfor er man nødsaget og tvunget til at bruge denne forbindelse til fastlandet og øen.
Så når en stor del af selskabets kunder - fastboende som turister - den ene gang efter den anden bliver groft forulempet af færgeselskabets truckfører, kan ledelsen med sindsro vende det blinde øje til, for der er ingen risiko for at miste kunder - for vi har jo monopol.
Det er meget beklageligt for ikke at sige ubehageligt, når man bliver råbt efter på kajen, skræmt ved fremfusende kørsel, truet på livet, trusler om at få smadret bilen, - varer til bestemte personer bliver kylet lystigt rundt og ubehændigt »tabt«. Ukvemsord fyger mod personer, hvis man er en formastelig.
Vi er efterhånden en hel del mennesker, der har fået slynget ord i synet som »få dig et liv«, eller »jeg er ikke kommet herover for at få 160 nye venner« - eller et hvæsende »tumpe«, når man uforstående prøver at forstå, hvad der er gang i og spørger ham, hvorfor det er nødvendigt at opføre sig sådan.
Når vi så henvender os til færgeselskabet, lover de at se på sagen - og ingenting hænder. Livet fortsætter sin uforskammede facon på Anholt Havn. Og alle tager sine forholdsregler, prøver at undgå kontakt. Beder om at varerne stilles udenfor - selv i regnvejr - så man undgår manden. Kører omveje for ikke at møde ham. Stiller sig i sikkerhed for ikke at blive kørt ned eller på anden måde forulempet. Bruger vognmanden selv om man selv kunne hente eller bringe sine varer. Og regningen herfor. Hvem skal betale den - rederiet? Det ville der være al mulig rimelighed i.
Alternativet er at al fragt til f.eks. byggeri her på stedet vil kunne udskibes fra Randers eller Hadsund med coaster. Men er det en løsning, som et ordentlig management ville kunne forsvare?
Det er utåleligt. Skal der en retssag til med krav om erstatning for svie og smerte og grov forulempelse. Skal ombudsmanden inddrages i en sag om et selskabs pligt til at sørge for at forholdene er anstændige, og er det virkelig en ledelses indstilling, at så længe der ikke direkte er sket en ulykke, forholder vi os afventende.
Det er utåleligt. Og virkelig dårligt management al den stund, at der findes venlige folk her på stedet, der kan køre truck.

Med venlig hilsen
Jens Fisker
8592 Anholt

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam