Da jeg læste Morten Messerschmidts indlæg i Grenaa d. 1 april vedr. modullastvogne, må jeg nok indrømme, at jeg trak en lille smule på smilebåndet. Jeg kom til at tænke på de situationer, hvor de helt små børn skændes og de råber skældsord efter hinanden.
Vi kan af indlægget forstÃ¥, at det ene og alene er DF’s fortjeneste, at dette forslag kom igennem i finansloven - eller hvad? Om roserne sÃ¥ skal sendes til Morten Messerschmidt eller Kim Christiansen er ikke godt at vide. De vil jo begge to have æren.
Men hvad kom der mere ud af den finanslov det snævrest mulige flertal førte igennem? Det velfærdsløft, som regeringen lovede borgerne op til valget, blev i stedet til store besparelser i den offentlige sektor. Det uanset om det er på uddannelsesområdet, hvor næsten 200 mio. kr. spares på uddannelsen af lærere, ingeniører og sygeplejersker, eller det er på socialområdet, hvor det rammer bredt. Selvom der blev lovet mere politi på gaderne med politireformen, er der ingen betjente, der er frigjort til gadetjeneste, og med millionbesparelser også på dette område, er der heller ikke udsigt til det sker. Eller hvad med de penge, der skulle sikre, at der fremover ingen lukkedage kom i landets børnehaver? Ja, de blev beskåret til 1/100 del af det lovede.
I valgkampen blev der lovet afsat 10 mia. til en storstilet kvalitetsreform, hvor 180 initiativer skulle gøre den offentlige sektor bedre. I finansloven er disse beskåret til 35 initiativer - men ingen penge.
Dette kun et meget lille udsnit af de besparelser, der med DF’s stemmer blev gennemført.
Når man hører formanden for Kommunernes LAndsforening, Venstre-manden Erik Fabrin, så er kommunernes økonomi nærmest kaotisk. Både fordi regeringens stramme økonomiske politik rammer kommunerne, men også fordi den netop overståede kommunalreform blev underfinansieret med 3 mia. kroner! Penge, kommunerne selv må finde.
DF har gennem de sidste 7 år lagt stemmer til meget snævre reformer. Reformer, der ud fra regeringens udmeldinger skulle skabe bedre forhold for danskerne. Det eneste, der er kommet ud af disse reformer, er store besparelser uden noget kvalitetsløft, utilfredse medarbejdere, der nu bliver kontrolleret i begge ender. Der er sket en væsentlig serviceforringelse indenfor det offentlige, hvor medarbejdere på grund af stærkt forringede arbejdsforhold nærmest flygter i hobetal.
Men - hurra-hurra - der blev sørme råd til skattelettelser på 10 mia. kroner til de bedst stillede! Men de negative resultater af finansloven, dem »glemmer« Morten Messerschmidt og Kim Christiansen fuldstændig at fortælle borgerne om.
Med venlig hilsen
Bent Mikkelsen
Kløvervangen 10
8500 Grenaa
Formand for
Soc. i Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof