Et ægtepar fra Ugelbølle er noget fortørnet over, at Syddjurs Kommune kraftigt overvejer at lukke deres skole. Det mener de er en skrivebordsløsning, som gør børnene til tal i en statistik og ikke levende væsener:
”Syddjurs Kommune ønsker øget indbyggertal for at sikre vølst pg et større skattegrundlag. I Planstrategien 2007 omtales bybÃ¥ndet: Rønde-Følle-Ugelbølle-Rodskov som et vigtigt vækstomrÃ¥de.
Den nære beliggenhed mod Århus, motorvejsudbygningen, skole og institution gør det til et attraktivt område for børnefamilier. Væksten i Ubelbølle er så stor, at skolen skal udbygges for at rumme eleverne.
I sektorplanen for skoler og dagtilbud 2008 ses tre muligheder for Ugelbølle Skole. En lukning er det mest fordelagtige. Hermed fjernes en vigtig årsag til, at børnefamilier bor her.
Børnene skal fordeles på skolerne i Mørke, Hornslet og Rønde. Dét koster ikke ekstra, idet børnene puttes ind i de reskpektive årgange. Løsningen degraderer børn til objekter, der kan puttes i eksisterende huller uden konsekvenser. Men børn er ikke objekter, det er mennesker.
En lukning af Ugelbølle Skole får store konsekvenser. Det vil ikke være attraktivt at bo eller flytte til området, Skattegrundlaget bliver mindre. Skolebussen skal køre til tre skoler, transporttiden bliver lang, det er ikke muligt at gå eller cykle. Venskaber knyttet i børnehaven bliver brudt ved skolestart. Børnene vil som teenagere kende hinanden i tre grupper, hvilket kan give grundlag for konflikter. De venskaber, børnene har via TRIF i Rønde, bliver brudt.
Borgerne i Ugelbølle ønsker skolen bevaret og udbygget. Planstrategien lægger op til et skoledistrikt, som omfatter Eskerod, Rodskov og Ugelbølle, med tilknytning til Rønde Skole. Skolelukning er en billig, men i sidste ende dyr løsning.”
Skrevet af Karin og Kaj Bonde fra Ugelbølle i Randers Amtsavis d. 24. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof