Det fortæller en Auning-borger om, vedkommende har fået både på hospitalet i Randers og siden hos personalet i Norddjurs Kommune:
”Næsten dagligt kan man pÃ¥ tv og i diverse aviser opleve stor utilfredshed og klager over dén hjælp, som ydes fra det offentlige, nÃ¥r borgerne har behov for hjælp fra sygehus, hjemmepleje eller hjemmehjælp.
Jeg vil gerne fortælle, at jeg har oplevet en fantastisk hjælp fra alle sider i forbindelse med, at jeg i december 2007 blev ramt af en ulykke.
I cirka tre måneder har jeg modtaget behandling på sygehuset og flere gange dagligt haft brug for hjælp til de daglige pleje- og bistandsbehov.
På Regionshospitalet Randers` ortopædkirurgiske afdeling og ambulatorium samt i ergoterapien har jeg modtaget en virkelig god og kvalificeret behandling. Gennem hele forløbet er jeg blevet mødt af en række imødekommende, venlige, omsorgsfulde og medmenneskelige personer.
Fra hjemmeplejen i Norddjurs Kommune har jeg dagligt modtaget pleje og praktisk hjælp fra sygeplejersker og social- og sundhedspersonale, som alle på bedste vis har imødekommet mine ønsker og behov. Personalet har været dygtige, meget opmærksomme og imødekommende. Ofte har det været nødvendigt at tilkalde ekstra sygepleje, og hjælpen har altid været der hurtigt.
Tak til jer alle!”
Skrevet af S. Pedersen fra Auning i Randers Amtsavis d. 19. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof