Fra toppen af Solskrænten ses Grenaa’s skyline »Taj Mahal« mod øst. De mange skorstene og den store fabrik ligner fra denne afstand et drømmesyn i morgendisen. Alle de smÃ¥ veje og stier og gader deroppe, med de gule gadelamper, giver det hele et sydlandsk præg, og aldrig har jeg vel oplevet en nytÃ¥rsaftens fyrværkeri-show som her. Det var mageløst!
Den særprægede Havnevej og den sjove havneby. Strandgade-kvarteret med havnemiljøet, fiskerbåde, luksushuse på Lystbådehavnen og Kattegatcentret. Jo, der er meget at være stolt af og glad for i Grenaa. Det gamle vandværk ved Baunehøjvej, ruinerne af en gammel kirke ved sygehuset, den smukke statue af en ung kvinde med barn, Møllen, Grisetorvet, heste-springvandet i centrum, den bøjede synder ved kirken. Og så den dejlige kirke med det smukke »kirkeskib«...
Det gamle museum med en top-betjening - jeg var dybt overrasket over, hvor flot det var! Og så meget at se på...!
Turen ned langs åen ved Åbyen, vejen ved Søndrebro til Posthaven og kulturhuset med snadrende ænder og træer, der strækker grenene mod åen og hilser på fiskene. Og så de gamle, smukke gader...
Jo, Grenaa har nok at være stolt af. Man må håbe, at de høje herrer kan se, at der fra Grenaa bør udgå flere færge-linjer. Jeg kunne i den forbindelse ønske mig Grenaa-Hundested-overfarten tilbage - og så måske en natfærge til København. Mon den kommer i min tid?
Med venlig hilsen
Inger Vibeke Storm
Øreflippen 55
8400 Ebeltoft
Kilde: Grenaa Bladet
sof