I Syddjurs vedtog kommunalbestyrelsen for nylig at beholde nogle kommunalt ejede bygninger. Et salg kunne ellers delvist have reddet kommunen fra en massiv nedskæringsrunde, mener Dansk Folkepartis medlem af byrådet:
”Jeg finder udfaldet af afstemningen om salget af kommunale ejendomme typisk for en socialdemokratisk ledet kommune.
Man har ikke modet, viljen og evnen til at se på de kommunale opgaver på en mere progressiv måde. Man vil hellere ikke-reagere end at være fremsynet. Man tør ikke ændre kurs i forhold til tidligere, ikke særligt gode takter, nej, lad os blive ved jorden, dét tjener os bedst.
Det er ikke Dansk Folkepartis politik. Hvis metoder og ledelse af en kommune i årevis har vist sig ikke at føre en god økonomi med sig, må man prøve noget nyt. Dét tør socialdemokraterne sammen med tre andre i Syddjurs ikke.
Således er én af årsagerne til de kommende besparelser, at dette flertal ikke vil sælge nuværende ejede kommunale ejendomme, men mener, at Syddjurs skal drive campingplads og vandrehjem. Selv om disse er forpagtet ud, står vi som ejere.
Og det er tydeligt at se på specielt campingpladsen, at et sådant kommunalt ejet feriested ikke gennemgår dén udvikling, som campister forventer, og at denne nødvendige udvikling meget snart vil blive en stor omkostning for netop kommunen.
Og hvor skal penge til dette findes? Hos de ældre, pÃ¥ skoler, pÃ¥ vej- og stiudvikling og vedligeholdelse.”
Skrevet af DF-byrådsmedlem Per Dalgaard fra Syddjurs i Randers Amtsavis (og fork. af red.) d. 1. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof