Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vedr. uddannelse på Djursland



Henning Millard fra Datagraf i Auning har givet kommuneplandebatten for Norddjurs et startskud med et indlæg, hvori han blandt andet skrev.:
»Kør til Syddjurs og få dem til at vedtage den samme vision, så den gælder for hele Djursland... Lav nogle uimodståelige pasningsordninger for børn i alle aldre... Byg skolerne om til kreative læringsmiljøer... Giv alle folkeskoleelever en bærbar computer«.
Medlem af kultur- og udviklingsudvalget og børne- og ungdomsudvalget Mads Nikolajsen i Norddjurs Kommune har givet mig en opfordring til som formand for Familie- og institutionsudvalget i Syddjurs Kommune at svare på ovennævnte spørgsmål samt spørgsmål stillet i et læserbrev fra februar måned fra Mads Nikolajsen.
Mads og jeg har tidligere arbejdet sammen om at styrke infrastrukturen på Djursland, og derfor har Mads stillet mig et direkte spørgsmål: »Kan vi styrke uddannelses-infrastrukturen, folkeskolen og ungdomsuddannelserne på Djursland«. Det ikke blot kan vi, det bør vi. Vi har netop den 18. februar 2008 præsenteret Syddjurs Kommunes Forslag til Planstrategi 2007.
Når vi skal tiltrække nye borgere til Djursland, er det en forudsætning for en fremtidig udvikling af de to kommuner, at de basale pasnings- og uddannelsesmuligheder hører til de bedste. Forældre er i dag meget krævende og stiller derfor store krav til både pasning og undervisning.
For Syddjurs Kommune er børneområdet et absolut satsområde, hvilket tydeligt fremgår af vores Planstrategi 2007. Vi er også sideløbende med Planstrategien i en analysefase vedr. hele børneområdet med udfærdigelse af en sektorplan for børn op til 18 år. I Syddjurs har vi også store bygningsmæssige investeringsplaner for institutioner og skoler. Derudover har vi også en IT investeringsplan, der vil sikre mindst en PC pr. 3 elever i de kommende tre år. Personligt er det mit håb, at vores store IT investering vil betyde, at hver elev får sin egen bærbare computer inden for de 3 år. Håbet skyldes, at priserne på IT udstyr er stærkt faldende.
Min holdning er den, at alle de steder, hvor vi med fordel kan samarbejde, bør vi også gøre det. Vi har i forvejen samarbejde vedr. AMU-centret, UU-Djursland, VUC med undervisning i Grenaa, Hornslet og Ebeltoft samt en generel styrkelse af uddannelsesniveauet på Djursland gennem udmøntning af Masterplanen for uddannelse og kompetenceudvikling på Djursland plus samarbejde på en helt række andre felter.
Omvendt må vi ikke glemme, at det er to suveræne kommuner, der selvfølgelig ikke skal lade deres udvikling eller muligheder begrænse for at opnå fælles fodslag. Hvis vi til gengæld skal opfylde Henning Millards visioner, skal vi starte med at styrke Djurslands image på pasnings- og uddannelsesområdet ved en offensiv politik. Det er efter min mening den bedste måde til at vise potentielle nye borgere, at vi mener det alvorligt.
Lad os mødes for at se hvilke samarbejdsmuligheder, der byder sig.

Med venlig hilsen
Richard Volander (V)
Formand for Familie
og Institutioner i
Syddjurs Kommune

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam