| 
		 
			 
  
    | 
       
		 Tak til
	  
	 | 
   
  |   |  
  |    |  
 
 
 
 
 
  		
		 | 
		  | 
	  
				
		
	
	  
	   
		
		 
		   		  05/05  2023 		  Amterne er i gang med at nedlægge sig selv!! 
		  
			GRENAA BLADET: 
Det er første gang, jeg skriver et indlæg med min kones tilladelse. Ja, på hendes opfordring faktisk. Bent Mikkelsen spørger: »Hvorfor nedlægge amterne?« Jamen, amterne har da virkelig nedlagt sig selv ved at være 100% udemokratiske. 
			
	
	
	
	Om et sygehus eller en skole skal nedlægges, det skal der være en folkeafstemning om, for det har folk forstand på. Og man skal rette sig efter resultatet. Derimod... hvis der i Folketinget er et massivt flertal for medlemsskab af Nato, EU, Euroen og så videre, så bør Folketinget gennemføre det uden folkeafstemning, for vi er ikke modne nok til at klare sådanne store spørgsmål. Med et TV i hver en stue, falder alle gode argumenter for massehysteri - båret frem af Enhedslisten og Holger K. Nielsen. Jeg vil sammenligne det med »Korsfæst ham« og om den kloge kone; »Brænd hende«. Medlemmerne af Folketinget er demokratisk valgt. I den forsamling vil de uvederhæftige holdninger få den vægt de fortjener, og ikke en tøddel mere. Hvad jeg kunne se allerede i 1938, kunne de førnævnte partier først erkende efter blodbadet i Ungarn i 1956. Jeg har siddet i en bestyrelse, hvor jeg var eneste ikke-kommunist. De andre tog til den 20. partikongres i Moskva og udtalte ved hjemkomsten, at den, der ikke gik ind for det, der skete derovre, kom for sent til fire-toget. Holger K. Nielsen har nok fået sin billet af Aksel Larsen. 
Vi er overadministrerede. EDB-maskinerne er ufatteligt dygtige - ganske få af dem kan klare butikken Danmark. Problemer bliver at finde folk, der kan betjene dem. Et udemokratisk amt kan vi ikke bruge til nogen ting. Vores demokratiske indflydelse kommer vi til at gøre gældende i meget større kommuner og i Folketinget, som så vælger de administrative regioner - en 4-5 stykker. Ved oprettelsen af de nye storkommuner bør man undgå massehysteriet og lade de folkevalgte i kommunerne træffe afgørelserne.
 
Med venlig hilsen 
Vagn Larsen 
Dyrehavevej 11 
Gjerrild 
8500 Grenaa
	 
	Kilde: Grenaa Bladet
	 
	Vagn Larsen 
	
		     | 
	   
	 
	 
		    
		 | 
		  | 
	  
		 
		   
  
    | 
       
		 Tak til
	  
	 | 
   
  |   |  
  |    |  
 
 |  Nyhedsstrøm  |  | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |  
 |  Net Nyt  |  Problemer med din opkobling? - Check Netstatus  her 
 Download programmer for sikring af din PC  - her 
 Brug for antispam til din mailserver - antispam 
  |  
  		
	   |