6.419 protestunderskrifter afleveret til politikerne i Region Midtjylland! -
Åbent brev til Region Midtjylland vedr. forslag om erstatning af læge me
På baggrund af det af regionens embedsmænds fremsatte forslag om at ændre den i øjeblikket eksisterende lægebilordning på Djursland, således at lægen erstattes af en behandlersygeplejerske, og det dertil linkede forslag om at ændre åbningstiderne på skadeklinikken i Grenaa med kliniklukketider kl. 16.00 på alm. hverdage og i øvrigt total lukning på søn- og helligdage, vil vi hermed udtrykke vores dybeste bekymring og utilfredshed med de fremsatte forslag ved aflevering af 6.419 protestunderskrifter, der alle kommer fra personer, der kan være potentielle brugere af akutberedskabet på Djursland.
Underskrivernes baggrund for at deltage i protesten er regionens egne meddelelser om de foreslåede ændringer, og de problemstillinger/argumenter faglige specialister har gjort opmærksom på i pressen, argumenter fra telefonsamtaler med læger og sygeplejersker, og Idégruppens egne argumenter. Disse argumenter er kæderundsendt til et stort antal mennesker, som yderligere har videresendt samme mail til adresser i deres eget e-mailkartotek, således at protestdeltagerne ved, hvad de skriver under på. Underskriverne er altså enige om at protestere mod de foreslåede ændringer ud fra følgende synspunkter:
1.) Ved erstatning af lægen med en sygeplejerske, reduceres muligheden for at øve nødvendig førstehjælpsindsats ved alvorlige akut opståede sygdomme/ulykker, fordi sygeplejersker iflg. deres uddannelse (og lovgivningen i øvrigt) ikke kan/må udføre diagnosticering/behandling, på samme måde som en højt kvalificeret læge kan og er uddannet til. Derfor anses ændringen som en uacceptabel svækkelse af egnens akutberedskab.
2.) Skadeklinikken eller Grenaa Sygehus i øvrigt vil ikke have mulighed for hurtigt at kunne tilkalde tilstrækkelig kvalificeret hjælp i kritiske situationer, således som det er tilfældet nu.
3.) Djursland har meget langt til nærmeste fuldt udbyggede akutberedskab, og må derfor frygte, at en ændring af de bestående forhold vil være en direkte kvalitetsforringelse, hvilket er i direkte modstrid med de løfter, Århus Amt gav til Djursland under »sygehuskampen« i 2002 og 2003, hvor lægebilen netop blev fremført som et bedre alternativ til den dengang eksisterende skadestue og det eksisterende akutberedskab.
Alle er naturligvis klar over, at alt inden for sygehusvæsenet ændrer sig, og at behandlingsmulighederne bliver større og større, men at ændringer som disse betyder kvalitetsløft, fordi man udskifter en højt kvalificeret læge med en behandlersygeplejerske i en udrykningsbil, virker uforståeligt og giver anledning til at tro, at der mere tale om kassetænkning end om at opretholde et tilstrækkelig godt akutberedskab. Regionens egne argumenter med hensyn til patienters krav om størst mulig kvalitet i behandlingen, er altså helt overset med dette forslag (jf. punkt 1).
4.) Djursland har, som nævnt utallige gange inden for de sidste 5 år, mellem 60 og 75 km til nærmeste fuldt udbyggede akutberedskab, hvilket i sig selv er et stort problem for mennesker, der rammes af en alvorlig akut lidelse, eller personer, der bliver indblandet i en alvorlig ulykke.
Alene dette argument burde være nok til at beholde lægen i lægebilen og behandlersygeplejersken på sygehuset.
Vi kan også blive i tvivl om, om en lægebil er tilstrækkelig, fordi det ofte opleves, at lægebilen følger en patient til Randers Centralsygehus, og dermed er ude af stand til hurtigt at påtage sig nye opgaver i den udstrækning, det er nødvendigt
5.) Det forekommer absolut uforståeligt, at der i embedsmændenes oplæg foreslås, at læge/akutbilen i Randers fortrinsvis skal være bemandet med en læge og kun undtagelsesvis en sygeplejerske, mens læge/akutbilen på Djursland fortrinsvis skal ses bemandet af en sygeplejerske og kun undtagelsesvis ned en læge. Her er der et filmstykke der knækker, fordi det umiddelbart ser ud som om, at man foreslår en bemanding, der er omvendt proportionalt med behovet. Randersområdet har Randers Centralsygehus lige om hjørnet, mens Djursland stadig har de berygtede km på problematiske vejnet, der skal tilbagelægges, før patienten kan komme frem til at kvalificeret akutberedskab.
6.) Djursland har i feriesæsonerne (påske, pinse, sommerferie, efterårsferie og vinterferie) mange turister, der kommer meget langt fra for at besøge området. Det vil sige, at Djursland i disse perioder har et meget større befolkningsantal end normalt. Hermed er risikoen for mennesker, der pludselig har brug for kvalificeret akuthjælp også tilsvarende større.
Vi har ikke kunnet se, at dette argument overhovedet har været inddraget i vurderingen af læge/akutbilens bemanding, hvilket er meget uforståeligt.
7.) Det har været velkendt, at de i området praktiserende læger (dette har været at læse i de lokale blade, og de pågældende lægers argumenter er antagelig også tilgået regionen i forbindelse med høringssvaret), har udtrykt stor bekymring for konsekvenserne, hvis forslaget om bemandingsændring af læge/akutbilen bliver ændret som foreslået. Derfor er deres argumenter også vores, fordi deres bedømmelse af konsekvenserne er så alvorlige og logiske, som de er, og fordi de i højere grad end de implicerede embedsmænd »har skoene på«, og ikke er henvist til at argumentere ud fra mere eller mindre slørede statistikker.
Skadeklinikken
I det af regionens embedsmænds fremsatte forslag kan man se, at skadeklinikken i Grenaa på Grenaa Sygehus foreslås lukket kl. 16.00 og at den i øvrigt holdes lukket på søn- og helligdage.
Hvis dette forslag gennemføres, er vi igen udsat for noget, vi godt tør benævne som løftebrud fra amtets politikere, der var så sikre på, at ordningen med den fuldt bemandede lægebil var et meget bedre alternativ til den eksisterende skadestue på det daværende Grenaa Centralsygehus. Der blev lovet os en lægebil og en døgnbemandet skadeklinik, der sammenlagt skulle give akutberedskabet på Djursland et løft. Hvad er det så vi ser nu?:
Et forslag om kvalitetsforringelse på lægebilen og kvalitetsforringelse m. h. t. skadeklinikken.
Men hensyn til skadeklinikken kan vi nævne følgende:
1.) Vi har måske forståelse for, at skadeklinikken ikke kan være døgnåben som den tidligere har været. Lukketid kl. 23.00 på alle årets 365 dage vil for de fleste være acceptabel - men en lukketid kl. 16.00 på hverdage og total lukning på søn- og helligdage er direkte uacceptabel, dels fordi folk også kommer til skade efter kl. 16.00, dels fordi vi må påberåbe os samme rettigheder til kvalificeret behandling som folk, der bor i Randers og Århus. Men vi kan godt se, at besøgstallet om natten er så lavt, at det nok ikke kan retfærdiggøre, at klinikken er åben hele døgnet.
2.) Det kan ikke være rigtigt, at man efter kl. 16.00 og på søn- og helligdage skal være henvist til lange transportafstande og transporttider frem og tilbage mellem hjem og Randers Centralsygehus med tilhørende fuldstændigt uacceptable ventetider for overhovedet at blive behandlet.
Børnene kravler også i pæretræer efter kl. 16.00 og på søn- og helligdage, og alle andre har også de samme chancer for at komme galt af sted, både sygdomsmæssigt og uheldsmæssigt.
3.) I øvrigt har vi en stærk opfattelse af, at de visitationsorganer, der skal visitere patienter til relevante skadestuer meget ofte overser, at der er en skadeklinik, der er døgnåben på Grenaa Sygehus, og som i stedet visiterer patienter til skadestuen på Randers Centralsygehus. Ofte har der været en verbal kamp mellem skadestuesøgende og visitatorerne, før det er lykkedes at blive visiteret til skadeklinikken i Grenaa. Dette mønster aftegner sig tydeligt i de patientundersøgelser Idégruppen Grenaa tidligere har været med til at udføre. Det ser ud som om, at visitatorerne enten ikke har fået den rette information fra det tidligere Århus Amt eller, hvad vi helst ikke vil tro, at de med vilje visiterer udenom Grenaa Sygehus for at præge statistikmaterialet, der skulle fortælle om aktiviteten på de forskellige skadecentrer. (Aner man måske en stor kommunikationskløft mellem Amt/Region og de henvisende organer i det eksisterende sygehusvæsen?)
Vi finder det uforståeligt, at denne side af sagen ikke er på plads efter ca. 5 års indkøringstid.
4.) Djursland har mange virksomheder med farlige maskiner, og som arbejder med skiftehold.
Det kan ikke være rimeligt, at arbejdende personer, der kommer til skade på disse virksomheder efter kl. 16.00, skal være henvist til at lade sig transportere til Randers for at blive behandlet for noget, der lige så godt kunne have været behandlet på Grenaa Sygehus. Hvis det er tilfældet, minder det for meget om »kassetænkning« og ikke som det påståede »løft« i akutberedskabet, som vores tidligere amtspolitikere brugte mange kræfter og meget papir på ellers at overbevise os om.
5.) Vi har en stor lystbådehavn, der i sæsonen for den form for sejlads er temmelig belastet, og vi ved fra samtaler med lystbådehavnens personale (der i øvrigt selv har skaffet temmelig mange protestunderskrifter), at der ofte, selv i dagtimerne, har været problemer med at få tilskadekomne lystsejlere visiteret til skadeklinikken på Grenaa Sygehus. Her har vi åbenbart også et visitationssvigt. Men behovet for at holde klinikken åben efter kl. 16.00 og på søn- og helligdage er helt åbenbart også tilstede her.
6.) Der afholdes mange idrætsstævner i Grenaa og på Djursland i øvrigt, hvor der også deltager sportsfolk, der kommer langvejs fra. Flere af disse stævner og konkurrencer afholdes efter kl. 16.00, og igen efter dette fejres dagen efterfølgende i byen og på byens diskoteker, hvor der også er potentielle muligheder for at pådrage sig en eller anden form for skade.
I lyset af de her beskrevne aktiviteter, forekommer det også urimeligt, hvis skadeklinikken skal lukke dørene kl. 16.00.
7.) På baggrund af de her fremførte argumenter opfordrer vi regionspolitikerne til at undlade at ændre på lægebilordningen på Djursland og at undlade at indføre de foreslåede lukketider på skadeklinikken i Grenaa.
PÃ¥ protestunder-
skrivernes vegne
Preben Mortensen
Åstrupskrænten 47
8500 Grenaa
Jørgen Lund
Æblerosevej 69
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
