Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Snigløb af demokratiet?



Vi ved ikke om det er embedsmænd eller politikere i Nord- og Syddjurs kommune, der er på kollisionskurs med redeligheden, men noget er gået i stykker i demokratiets maskinrum i forbindelse med annoncering af informationsmøde og stiftende generalforsamling for de lokale aktionsgrupper (LAG) på Djursland.
Der er i hvert fald tale om kreativ omgang med de faktiske omstændigheder, når det i annoncen overhovedet ikke er nævnt, at det er de fremmødte borgere på et informationsmøde i den enkelte kommune, der træffer beslutning om, hvorvidt man skal danne en aktionsgruppe i kommunen eller søge at danne en aktionsgruppe i fællesskab med en eller flere andre kommuner. Den beslutning er altså endnu ikke taget i det forum, hvor den ifølge ministeriets bekendtgørelse skal træffes - selv om det ud fra annoncen kan se sådan ud. De to kommunalbestyrelser i nord og syd har ganske vist på forhånd bestemt, at der kun skal være en aktionsgruppe på Djursland, og de ønsker tilsyneladende ikke, at den beslutning skal prøves, hvor den rettelig hører hjemme.
Vi må spørge: Hvem har fastlagt annoncens udformning? Er det politikere eller embedsmænd, der ønsker at fortie en mulighed for, at borgerne kan få direkte indflydelse på nogle forhold, som berører deres hverdag.
Vi er ikke forvænt med, at der bliver svaret på spørgsmål, vi stiller. Derfor vil vi opfordre alle, der ønsker at have en aktie i udviklingen af levevilkårene i landdistrikterne til at møde op den 21. juni kl. 19.00 på AMU-centret i Pederstrup for at gøre deres indflydelse gældende.

Med venlig hilsen
Jens Peter Stehr-Nielsen
Formand for Gjerrild og
Omegns Borgerforening,
Marshøjvej 32, Gjerrild
og Erik Bjørn Olsen
Gjerrild Bygade 21

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam