Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bekendtgørelse om oprettelse af lokale aktionsgrupper er en Ommer!

Fødevareministeriet bør leve op til den strategi om oprettelse af lokale aktionsgrupper i landdistriktsprogrammet, som ministeriet - med ministeren i spidsen - har præsenteret kommunerne for.

Fødevareministeriet har netop sendt en bekendtgørelse om lokale aktionsgrupper til høring. Lokale aktionsgrupper er en del af landdistriktsprogrammet 2007-2013 og skal sikre en høj grad af lokal indflydelse på udviklingen. Det er den lokale aktionsgruppes opgave at udarbejde strategier for udviklingen og være med til at involvere de lokale ressourcer i arbejdet med at imødekomme målene.
I Nord- og Syddjurs ser vi med bekymring på, at den bekendtgørelse, som ministeren har sendt til høring, ikke lever op til de intentioner, som der blev lagt op til på de nationale introduktionsmøder. På Djursland mener vi, at de lokale aktionsgrupper er et vigtigt element i udviklingen af landdistrikterne i tæt samarbejde med borgerne. Den nye bekendtgørelse bør derfor leve op til de tanker, som ministeren selv har været talsmand for.
Nord- og Syddjurs kommuner har i stor udstrækning levet op til den strategi, der blev lagt op til. Ministeriet og regionen opfordrede nemlig tidligt kommunerne til at gå i gang med processen og anbefalede at de lokale aktionsgrupper skulle være tværkommunale. Djurslands kommuner har derfor indledt et samarbejde, som gik i gang med at inddrage borgerne i processen.

PÃ¥ Djursland har vi:

– Godkendt tids- og handleplan i byrÃ¥dene og besluttet at oprette en fælles lokal aktionsgruppe for Norddjurs og Syddjurs kommuner.
– Inddraget borgerne pÃ¥ 8 borgermøder - med i alt 200 deltagere.
– Udarbejdet fælles oplæg til udviklingsstrategi.
– Indkaldt til generalforsamling.

Det er derfor meget utilfredsstillende, at ministeriets forslag til en ny bekendtgørelse kan gøre dette arbejde omsonst. Beslutningerne i de to byråd er truffet ud fra ministeriets egne anbefalinger. Selvom vi på Djursland har haft en positiv proces, er det skuffende, at vi er nødt til at sætte arbejdet i bero. Vi lægger vægt på, at borgerinddragelse afhænger af gensidig tillid. Vi ønsker at kunne fortsætte arbejdet under de forudsætninger, som ministeriet har meldt ud.

Fra Nord- og Syddjurs anbefaler vi at bekendtgørelsen ændres på en række punkter:
– Ordlyden omkring informationsmødet, hvor det er deltagerne der beslutter, om der skal oprettes 1 eller 2 lokale aktions grupper skal ændres. En anden mulighed er, at der gives dispensation til de kommuner, som efter anbefaling fra ministeriet havde pÃ¥begyndt proces frem mod oprettelse af lokale aktions grupper, eller at punktet slettes. (§3, stk 2. ).

– Ordlyden om sammensætningen af bestyrelse bør ændres. Den tidligere udmeldte 3-deling mellem erhverv/turisme, foreninger/frivillige og offentlige parter med et anbefalet maximum-antal medlemmer bør fastholdes. Vi frygter, at en alt for stor bestyrelse vil være uhensigtsmæssig og tung. (§3, stk 8.).

– Den kommunale repræsentation i bestyrelsen for den lokale aktions gruppe bør afspejle de kommuner der medvirker og dermed give mulighed for at der forlods vælges byrÃ¥dsmedlemmer fra de medvirkende kommuner (§3, stk. 8.) i dette her tilfælde sÃ¥vel Nord- som Syddjurs kommuner.

Ved siden af dette brev til ministeren fremsendes også egentlige og enslydende høringssvar til ministeriet. Vi håber, at ministeren vil ændre udkastet til bekendtgørelsen sådan, at vi i Djursland kan fortsætte det positive arbejde med de lokale aktionsgrupper.

Med venlig hilsen
Torben Jensen (BL)
Borgmester i Norddjurs Kommune
Vilfred F. Hansen (S)
Borgmester i Syddjurs Kommune

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam