Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fortællinger fra Kalø Slot

Enhver, der er kørt langs Kalø Vig, har uden tvivl spekuleret over, skæbnen for det slot, der i dag ligger i ruiner. Onsdag den 19. februar kan man på Rønde Bibliotek høre historien om og fra det gamle slot. Det er Vilfred Friborg Hansen, der fortæller med udgangspunkt i sin nye bog om slottet.




Historien om Kalø Slot handler om bondeoprør, et kongeslot, adelsfamilier og siden den tyske besættelse. Med andre ord afspejler slottets historie hele danmarkshistorien i samme periode.

Det hele begyndte i 1313, hvor kong Erik Menved beordrede Kaløborgen bygget efter at have nedkæmpet et bondeoprør på Djursland. Efter 350 år som kongeslot blev det ovetaget af slægten Reventlow og derefter af den holstenske slægt Jenisch. I 1945 blev slotte konfiskeret som tysk ejendom, ejet af den danske stat, og i dag ligger resterne af den engang så imponerende bog hen som ruin i den smukke Kalø Vig.

Vilfred Friborg Hansen vil på den historiske aften fortælle de spændende historier, som har udspillet sig på Kalø Slot. Han vil også komme ind på spørgsmålet om, hvorfor en den gamle slotsruin værd at bevare. Vilfred Friborg Hansen er cand.mag. i historie og engelsk og tidligere borgmester i Rønde Kommune.

Foredraget er arrangeret af Syddjurs Bibliotek i samarbejde med Røndeegnens Aftenskole og med støtte fra Kulturring Østjylland.

Rønde Bibliotek
Ons. 19. feb. kl. 19
Entré: 75 kr.

Billetter: Rønde Bibliotek (tlf. 87535160) eller www.roendeegnensaftenskole.dk

Kilde: Syddjurs Bibliotek

Lisbeth Larsen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam